Kategoriarkiv: Vandkraft

“Vand-batteri” til vindmøller

MEC_Vandbatteri
Af Bodil HM Olsen

El Hierro, der er den mindste af de spanske Canarieøer, går hele vejen med vedvarende energi. De har opsat 5 vindturbiner med en kapacitet på ialt 11.5 megawatt, der er mere end nok til at forsyne øens 10.000 indbyggere med energi.

Som back-up når der ikke er vind nok, har de lavet et low-tech “vand-batteri”. Overskudsenergi fra vindturbinerne bliver brugt til at pumpe vand op i et reservoir ved et vulkankrater 700 meter over vandlinjen. I stille vejr når vindturbinerne ikke kan producere energi nok, åbnes der for sluserne i det højtliggende reservoir og tyngdekraften ordner resten. Undervejs opfanger vandturbiner energien i det nedadstrømmende vand og omdanner den til el.

El Hierro brugte tidligere 40.000 tønder olie om året for at dække indbyggernes energibehov. Denne udgift bliver nu elimineret samtidig med at øen  nedsætter dens CO2-udledning med 18.700 tons om året.

Du kan læse mere her

Vandteknologi i fremmarch

Danmark har fået et stabilt samarbejde i gang med Kina omkring vandteknologi og det styrker industrien her hjemme.

Af Cecilie Dahlerup

POLITIK: Det rene vand kan blive en rigtig god forretning for Danmark. Også når det drejer sig om vand på den anden side af jordkloden. Danmark er nemlig blevet udvalgt til et samarbejde med Kina, som vil skabe 1000 nye danske arbejdspladser.  Projektet går ud på at formidle viden om at rense grundvand og udnytte spildevand og foregår i samarbejde med EU.

 I den Kinesiske Shandong Provins, der ligger i det nordøstlige Kina skal grundvandet renses for saltvand. Vandstanden er faldet, fordi der er brugt for meget grundvand og så trænger der saltvand ned i de lagre, der er tilbage. Der er 90 mio. indbyggere i et område på størrelse med det halve af Tyskland.

Miljøminister Ida Auken mener, at det kan blive til et nyt væksteventyr for Danmark at samarbejde med udlandet om vandteknologi.

Læs mere:

http://www.mim.dk/Nyheder/20120103_kinavand.htm