Kategoriarkiv: Testning

Maratonløb viser vejen

Når man ser på tallene, er det ikke underligt, at aktivister indtrængende opfordrer lovgivere til at gøre bycentre bilfri. Under London Marathon den 22. april viste de trafikløse gader 89% fald i forureningsniveauet. Måske værd at have i baghovedet når vi ser på hvor mange mennesker der i byerne dør p.g.a. luftforureningen. Læs mere her.

 

Rekordstor støtte til forskning i psykiatri

En række danskere forskere starter et nyt projekt op som skal løse gåderne omkring psykisk sygdom. Sammen håber de at finde løsninger som kan give patienterne et bedre liv og bedre behandling end der er i dag.

Af Cecilie Dahlerup

SUNDHED: Lundbeckfonden har besluttet sig for at give ikke mindre end 121 mio. kr. til et projekt, som har til hensigt at afdække årsagerne til omkring fem alvorlige psykiske sygdomme. Det er den største bevilling til psykiatrisk forskning i Danmark nogensinde.

Undersøgelsen kommer til at omfatte skizofreni, manio-depressivitet, depression, autisme og ADHD og kommer meget bredt omkring alle aspekter ved sygdommene. Resultatet kan blive en mere effektiv behandling, som er særligt designet til den enkelte patient ud fra patientens genetiske profil, miljø og kliniske sygdomme, skriver Videnskab.dk.

Målet er, at opdage nye metoder og sammenhænge til forebyggelse og behandling og der skal forskes både i gener og i medicinering, for at finde ud af hvilken betydning arv og miljø har og hvilke forskellige vinkler sygdommene kan angribes fra.

Man har nemlig iagttaget, at sygdommene viser sig på forskellige måder hos forskellige patienter. Derfor har forskerne på forhånd en hypotese om, at det kan give en god effekt at behandle forskellige syge personer med samme diagnose på forskellige måder og det skal nu undersøges til bunds.

http://videnskab.dk/kort-nyt/hvorfor-bliver-mennesker-psykisk-syge

Ny AIDS-medicin forhindrer smitte

En undersøgelse i Afrika bekræfter, at HIV-syge kun har en minimal risiko for at smitte, hvis de tager ny medicin.

 Af Cecilie Dahlerup

SUNDHED: AIDS-medicin virker mod smitte. Det er resultatet af en afrikansk undersøgelse som Africa Centre for Health and Population Studies står bag. Foskningscentret har siden 2003 fulgt to områder i Kwa-Zulu Natal og har konstateret en forskel på, hvorvidt befolkningen tager AIDS-medicin eller ej, i forhold til hvor mange der er blevet smittet med HIV i perioden.

Den væsentlige forskel på de to områder er, at der et sted har været adgang til medicinsk behandling, som der ikke har været det andet sted. I alt har 16.500 raske personer deltaget og det er derfor en meget grundig undersøgelse.

Forskerne kan konkludere, at 2,6 pct. af deltagerne blev smittet med HIV. Men der var stor forskel på, om de boede i et område med adgang til medicin eller ej. For i det ene område tog mere end 30 pct. smittede medicin mod deres sygdom og det bevirkede, at der blev smittet 40 pct. færre personer end i det område, hvor kun få syge tog medicin. Det er nu bekræftet at AIDS-medicin kan nedbringe smitte med 96 pct. AIDS er et stort problem i Afrika.

 Læs også:

 http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/gode-aids-nyheder

Når LED-lys helbreder

De fem nye supersygehuse som skal bygges i Danmark indenfor de næste år er basis for et nyt initiativ fra Dansk Energi.

Af Cecilie Dahlerup

SUNDHED: 700.000 kr. Det er prisen på et forprojekt, som er iværksat af Elforsk – et program som hører under Dansk Energi.  De penge kan komme til at betyde et væsentligt bedre miljø på de store hospitaler, som er under planlægning i regionerne. Det vil skabe bedre trivsel for patienterne, hvis det lykkes. Nu skal der forskes i, hvordan LED-lys kan integreres i byggeriet på en måde, som forbedrer hospitalernes indeklima. To allerede eksisterende sygehuse har accepteret at lægge lokaler til forskningen.  

LED-lyskilderne har flere muligheder end andet lys, fordi man bedre kan regulere belysningen indendørs og undersøgelser viser, at det kan mindske patienters medicinforbrug, at de har optimale forhold, når det angår belysning.

Læs mere:

http://ing.dk/artikel/114009-led-lamper-faar-bakterier-til-at-selvdestruere-paa-hospital

Hvad betyder mærkerne?

Siden de første mærker kom til for at lede os forbrugere i den rette retning, er der kommet mange flere til. Hvad betyder de og hvor kan man finde information om dem?

Informationscenter for Miljø og Sundhed har lavet en liste, der indeholder en lang række af de almindeligt forekommende mærker, som danske forbrugere kan støde på.

Se listen her

De mange mærker er samlet i grupper, så det er let at finde netop det mærke, man vil vide mere om.

Bornholm skal være hele Europas smart-grid laboratorium

Energinet.dk ansøger nu – sammen med 13 europæiske partnere – EU om 112 millioner kroner til at gennemføre et stort Smart Grid-projekt, Eco Grid EU, på Bornholm, hvor elsystemet skal kunne indpasse mere end 50 procent vedvarende energi.

Projektet vil også inddrage elbilerne fra Edison-projektet, der bliver testet på Bornholm fra efteråret 2011. Og der er solceller med en samlet effekt på 1 MW på vej til solskinsøen i forbindelse med et andet demonstrations projekt.

Læs mere på ing.dk