Kategoriarkiv: Sociale tiltag

Genbrug skaber job til medarbejdere med nedsat arbejdsevne

GR4679.tifAf Bodil HM Olsen

Grundfos har siden februar i år indsamlet gamle udtjente cirkulationspumper, som derefter bliver skildt ad og genanvendt. Det er godt for miljøet, men skaber også meningsfuld beskæftigelse for en gruppe af medarbejdere i Grundfos, der af forskellige grunde har nedsat arbejdsevne.

Indsamlingen foregår i samarbejde med to af landets største vvs-grossister Brødrene Dahl og Sanistål. Senest har virksomheden Lemvigh Müller også meldt sig på banen, og man kan nu aflevere gamle pumper hos de 3 grossister i butikker over hele landet.

Hos Grundfos forventer Bæredygtighedschef Mogens Lindhard, at hjemtagning af egne produkter til kildesortering i fremtiden bliver et lovkrav. ”Knaphed i verdens metaller gør at recycling og genanvendelse bliver nødvendigt i fremtiden. Derfor er det en fordel at starte allerede nu, så vi i fællesskab står med et stærkt afprøvet koncept den dag, det bliver et krav.”
Mindst 90 % af en cirkulationspumpe kan genanvendes.

Kilde: grundfos.dk