Kategoriarkiv: Klima

Lille Danmark kan da ikke gøre noget i den store verden?!!

Danmark er et lille land, og det, vi gør, nytter ikke noget. Det er et udsagn, vi ofte hører, ikke mindst når talen falder på klimaet. Sagen er bare, at det ikke passer. Klimadebatøren Asger Narud kommer med opmuntrende eksempler der illustrerer at lille Danmark kan gøre en stor forskel og at enkeltpersoner virkelig kan sætte sig markante spor. Læs eller lyt til hans indlæg i Zetland her.

Det kan gå hurtigt

Det kan gå meget stærkt når nødvendigheden af en samfundsmæssig omstilling er tilpas udbredt. Det så vi i USA hvor landet gik fra isolation til krigsøkonomi efter Pearl Harbour angrebet i 1941 og det kan vi komme til at se – hurtigere end vi tror – i forbindelse med den stadig større forståelse der breder sig omkring klimakrisen. Læs kommentaren her.

Verdens største strejke for klimaet

Børnenes strejke for klimaet fredag den 15. marts blev den største enkeltmanifestation nogensinde til fordel for klimaet. I 2083 byer i mere end 100 lande fordelt over hele kloden var børn og unge på gaden med opråb om at vi skal gøre noget meget bastant for klimaet. Alene i Australien var 150.000 børn på gaden. Hvor mange der ialt har været i gang har organisationen bag Fridays for Future p.t. ikke overblik over. Læs mere her.

Rejseadfærd ændres stille og roligt

Fremtidens ferierejseform er med tog. Sådan siger de i det svenske Tågsemester.nu, som er et rejseformidlerbureau. For et år siden var de 300 medlemmer. I dag er de næsten 70.000. De arrangerer i stigende grad charterrejser med tog gennem Europa, og har stor succes med det. Også det danske Silver Tray  er fremme i skoene, idet de tilbyder samlede turistløsninger incl. hotelophold og besked om spisevogne. De er gået ind på togmarkedet fordi de er overbevist om at her ligger en turistmæssig fremtid for de stadig flere, der væmmes ved de stærkt CO2-belastende flyrejser. I Danmark kan DSB hjælpe med udenlandske togrejser og så er der togrejse.dk som er et generalagentur for flere europæiske statsbaner.

Måske sejrer klimaet alligevel

DEBAT – Meget tyder på at befolkningens krav, om at klimaudfordringerne skal tages alvorligt, påvirker politikerne. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at regeringen og DF forsøgte at elske borgerforslaget om en klimalov ihjel under behandlingen af dette forslag i folketinget, skriver Per Clausen, Enhedslisten. Læs mere her.

Domstol stopper ny kulmine i Australien

Australien har været en af ​​de langsomste nationer, når det kommer til at stoppe for kulminer. Nu ser det ud til at der sker noget. For nylig afviste en domstol etablering af ​​en kulmine begrundet i dens potentielle indvirkning på miljøet. Hvad der kunne have påvirket domstolens afgørelse, er de ekstreme vejrmønstre, der finder sted i Australien i den seneste tid, hvilket har medført store ødelæggelser i store dele af lande. Læs mere her.

Opsigtvækkende enighed, der kan reducere landbrugets CO2-udslip betragteligt

Landbrugets toporganisation “Landbrug og Fødevarer” og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er gået sammen i et opsigtvækkende klimaudspil om at udtage 100.000 ha ekstensiv landbrugsjord fra dyrkning og således give mulighed for større optag af CO2. En reduktion der skønnes af reducere landbrugets CO2 udslip med 10%. Læs mere her.

Det var et klimavalg i flere amerikanske stater

I forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg der er kommet nye og meget mere klimabevidste ledelser til i en række stater. I løbet af de sidste par måneder har Oregon introduceret et cap-and-trade-system (begræns og prissæt) der skal gøre det dyrere at bruge fossiler. Colorado har forpligtet sig til 100 procent vedvarende energikilder, og Florida vil  forhindre offshore olieudvikling.  Læs mere her.