Kategoriarkiv: Dyrevelfærd

Mælkesyrefermenteret raps kan give gennembrud i kamp mod multiresistente bakterier

MEC_RapsAf Bodil HM Olsen

Svin der fodres med mælkesyrefermenteret raps er markant sundere på grund af foderets indvirken på svinenes mave- og tarmsystem. Det betyder er meget lavere forbrug af antibiotika i svineproduktionen. Svinefoderet er lavet af lokaldyrket raps, så her er også en miljømæssig fordel fremfor det dyrere sojaprotein importeret fra Sydamerika.

Det jyske firma Fermentationexperts, der laver det mælkesyregærede svinefoder bruger biprodukter fra fødevareproduktionen til deres produkter. Det kan f.eks. være de rester, der er tilbage efter der er presset olie ud af raps eller solsikkefrø.

De har dog set de mest bemærkelsesværdige resultater med fermenteret raps. Men da de gerne ville have håndfaste videnskabelige beviser for raps-foderets gode virkning, indledte Fermentationexperts et samarbejde med forsker ved Københavns Universitet Svend Roesen Madsen. Målet er at identificere  det eller de stoffer, der gør fermenteret raps så sund. Fermentationexperts håber dermed, at de kan overbevise kunderne om produktets fantastiske egenskaber, for de er hidtil blevet mødt med en vis skepsis, fordi resultaterne næsten virker for gode til at være sande.

– Vores undersøgelser tyder på, at mælkesyrefermentering af raps resulterer i dannelsen af nye stoffer, som kan eliminere sygdomsfremkaldende bakterier. Der er massivt behov for identifikation af ny antibiotika, og hvis vi lykkes med projektet, har det potentiale til at skabe et gennembrud i den globale kamp mod multiresistente bakterier, fortæller Svend Roesen Madsen.

Kilder: Innovationsfonden, Fermentationexperts.com

 

Du kan læse mere her

 

 

19-årig har udviklet metode til at rense verdenshavene for de store mængder plasticaffald

MEC_RenseAffaldHavet1Af Bodil HM Olsen

Den 19-årige Boyan Slat, stifter og chef for The Ocean Cleanup har opfundet en metode, som han mener kan rense verdenshavene for det skadelige plasticaffald.

Metoden som Boyan Slat har udviklet udnytter de naturlige roterende havstrømme, der på engelsk kaldes gyres. Store flydende barrierer, der er vinklet så de opsamler plasticaffaldet og koncentrerer det på et sted, gør  det muligt og relativt nemt at samle affaldet op med store skibe. Opsamlingen skal ske i intervaller på halvanden måned, og på den måde skulle man kunne rense f.eks. det store stillehavsaffaldsområde på 10 år.

Andre har tidligere eksperimenteret med at opsamle affaldet med net, men det er en meget omkostningstung metode og den er skadelig for fugle- og dyreliv i og omkring havet, fordi dyrene bliver fanget i nettet sammen med plasticaffaldet.

Når plasticaffaldet er opsamlet, kan det genanvendes og f.eks omdannes til olie, hvilket kan være med til at finansiere processen.

Globalt produceres der hvert år mange millioner kilo plastic, og en del af dette ender som plasticaffald, der flyder rundt i verdenshavene til stor skade for fugle- og dyreliv. Man regner med at mindst en million havfugle og flere hundrede tusind havpattedyr dør hvert år på grund af denne plasticforurening. Plasticaffaldet bliver båret rundt af de store havstrømme. Nogle steder samler det sig i store affaldsøer (se billedet herunder) mens det andre steder er mere spredt. Affaldet samler sig specielt i de områder hvor havstrømmene roterer(se billedet nederst i artiklen).

Du kan læse mere om The Ocean Cleanup på deres hjemmeside her                                        Nyeste pr. 10.10.2018: Læs her.

MEC_Plastik_braendstof

 

 

 

 

 

 

MEC_RenseAffaldHavet2

Den første jakke i verden lavet af miljøvenligt plantebaseret nylon

 

 

 

MEC_OliejakkeAf Bodil HM Olsen

Nylon bliver normalt fremstillet af råolie, men den danskejede virksomhed Yeti har som de første i verden lavet en jakke af olien fra ricinusplanten. Ricinusplanten bruges også til at udvinde amerikansk olie af, og det er en meget nøjsom plante, der dyrkes på brakjord og ikke kræver meget vand. Jakken er fyldt med Yetis såkaldte Crystal Down™. Dunene kommer udelukkende fra europæiske farme og der er garanti for både kvalitet og dyrevelfærd.

Yetijakken af plantebaseret nylon har fået navnet Mode og har vundet den prestigefylde Red Dot Design Award.

Virksomheden Yeti blev grundlagt i Østtyskland i 1983 på et tidspunkt, hvor det faktisk ikke var tilladt at drive selvstændig virksomhed i DDR. Men på grund af deres kvalitetsprodukter, blev de alligevel tolereret. Virksomheden kom på danske hænder i 2005 og de sælger produkter primært til ekstremsport og friluftsliv.

Den miljøvenlige jakke kommer i handlen i 2014

Du kan læse mere her

Fugleparadis på saltholm

MEC_Saltholm
Af Bodil HM Olsen

Øen Saltholm i Øresund er et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle, derfor er der nu indført jagtforbud på den sydlige del af Saltholm og øerne sydøst for Saltholm, og sejlads- og færdselsforbud rundt mellem Saltholm og Peberholm. Derudover er der indført forbud mod færdsel i yngletiden fra d. 1. april til d. 15. juli i en 50 meters zone langs størstedelen af Saltholms kyst.

“Dette tiltag vil gavne fuglelivet i hele Øresundsregionen, siger den nu afgåede miljøminister Ida Auken,” og hun fortsætter:

“Vi har en forpligtelse til at stoppe arternes tilbagegang, og det kræver nogle gange, at vi ikke ryster på hånden, men handler. Dette vil gavne fuglelivet i hele Øresundsregionen, for Saltholm er en vigtig rasteplads for fugle, der flyver langs Øresund. Nogle gange må man træffe nogle valg, som går ud over nogle få, men til gengæld glæder rigtig mange. Det er denne ændring et godt eksempel på, for vi får et helt unikt fuglereservat ved at regulere, hvad nogle få må bruge dele af øen til.”

Miljøministeriet har eksproprieret jagtretten på ca. 193 hektar svarende til 12 procent af Saltholm.

Kilde: Miljøministeriet

Du kan læse mere her

 

Vilde bisonokser tilbage i Danmark

For at støtte biodiversiteten i Danmark og for at redde en truet dyreart, skal syv bisonokser udsættes i naturen på Bornholm.

Af Cecilie Dahlerup

MILJØ: Store flokke af vandrende bisonokser er noget vi sidst har hørt om i USA, da nybyggerne der bosatte sig på prærien. I Danmark har der ikke været vilde bisoner i de sidste 2000 år. Men det kommer til at ændre sig snart, dog i mere beskedent omfang. Syv bisonokser skal leve som vilde dyr i skovene på Bornholm som et forsøg og hvis det går godt, skal de blive der. En høring på et borgertopmøde om biodiversitet, som Miljøministeriet har afholdt d. 28 januar 2012 har vist, at mange ønsker de store dyr tilbage i den danske natur som vilde dyr.  Mødet er en del af en ny miljøplan for 2012.

Fra Polen til Bornholm

Bisonoksen har været tæt på udryddelse i hele Europa. Selvom der tidligere har været millionvis af dem, er de blevet jaget af mennesker for kødets skyld i en grad, som har fjernet dem fra naturen.  Det eneste sted man har kunnet se bisonokser her har været i zoologiske haver. Kun i det nordlige Polen er der en lille stamme, som har overlevet og det er dyr herfra, som nu skal sættes ud i skovene på Bornholm.  Andre steder i Danmark ville dyret også kunne trives, fordi en del af de planter som er en vigtig del af dyrenes føde ikke spises af andre dyr.

På mødet, som er et samarbejde mellem Miljøministeriet og Naturstyrelsen, stemte man også om, hvorvidt ulven skulle genindføres, men der var ikke samme store flertal som omkring bisonoksen. Der findes allerede indhegnede bisoner i Randers og et stort bisonopdræt af slagtekvæg på Fyn.

Læs mere:

 http://www.mim.dk/Nyheder/20122701_borgertopmoede.htm

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/truededyr/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=125003

http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/Bisonindhegning_snart_klar.htm

Dyrs lykke under lup

Videnskabsfolk forsker i dyrs glæde og de forskellige måder den udtrykkes på. Måske er nogle dyr endda bedre til at nyde livet, end mennesker er.

 Af Cecilie Dahlerup

DYREVELFÆRD: Du har sikkert været vidne til dyr, som udtrykker en følelse af velbehag, som når en flodhest ligger i en ferskvands-kilde i Kenya og flyder i vandet, mens den spreder sine tæer og åbner munden for at få kærlig omsorg af forskellige arter fisk, som renser den for madrester og parasitter. Huskatte kan insistere stærk på luksus og når de vender sig om på ryggen, er man ikke i tvivl om, at det betyder ” Her er min mave. Vær venlig at begynde at klø mig.”

Selv om det er tydeligt for enhver, der omgås dyr – om de er vilde eller tamme, så er dyrs glædesfølelse alligevel et område, man ved meget lidt om.  Den amerikanske forsker i dyreadfærd Jonathan Balcombe har netop udgivet en ny bog ” The Exultant Ark: a Pictorial Tour of Animal Pleasure”. Med en lang række fotos af lykkelige dyr. Her beskriver han sine iagttagelser og giver bud på en mening med lykke.

Lykke føles med forskellige sanser

Han fremkommer med den påstand, at mennesker måske ikke er de skabninger, der har størst følsomhed på alle områder. Vi ved allerede at hunde har en stærkere lugtesans og at ugler har et bedre nattesyn end mennesker. Han åbner op for muligheden for, at nogle dyr kan have evner, som vi endnu ikke kender til. Og som vi ikke kan sætte os ind i, fordi de har andre sanseoplevelser. Så måske kan man føle lykke på en meget mere bredspektret måde end mennesker er vant til.

- Hvordan føles det at at orientere sig i luften eller at finde forskellige slags insekter ved at lytte til sit eget ekko, som flagermus gør? Eller at kommunikere ved hjælp af vibrationer, som dyr, som graver tunnelser og huler gør. Eller at mærke jordens magnetfelt, spørger Jonathan Balcombe.

Og hvordan føles lykken ved at opleve det?

Meningen med lykke

Han mener, at nøglen til dyrs lykkefølelse kan forstås, som evolutionens eget belønningssystem for overlevelse. Det har også betydning, at dyrene må arbejde for at nå deres mål. Og derfor mener han, at dyr i bur, som får mad serveret, er mindre lykkelige end hvis de selv har jaget eller søgt efter føde. Han mener også, at det er vigtigt at tænke dyrs lykke ind i diskussioner om dyrevelfærd og rettigheder.

Overalt i virkeligheden og i hans bog kan man se lykkelige dyr, som nyder livet på et væld af forskellige måder.

Læs mere:

http://www.nytimes.com/slideshow/2011/07/18/science/19Scibooks-3.html

http://www.nytimes.com/2011/07/19/science/19scibooks.html

 

Offshore-vindmøllparker er sikre for dyrelivet

 

Vindmølleparker behøver ikke være en forhindring for et godt dyreliv.

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

VINDMØLLER: En undersøgelse, som er udført på Windpark Egmond aan Zee i Holland, dokumenterer at offshore vindmølleparker ikke gør store skader på dyrelivet og måske endda er til gavn for nogle økosystemer.

Rapporten har afsløret forskellige effekter på fuglelivet.  Det har vist sig, at adskillige fuglearter undgår parken, mens andre er ligeglade eller endda tiltrukket. Samlet set ser parken ud til at fungere som en ny type habitat med en øget biodiversitet af forskelligt liv.

Professor Han Lindeboom mener,  at vindmølleparkerne er en oase af ro i et travlt kystområde for både fisk og havpattedyr.

Læs mere:

http://positivenews.org.uk/2011/environment/renewable_energy/5295/study-suggests-offshore-wind-farms-safe-wildlife/

MAD A/S – En dokumentarfilm om dansk industrilandbrug

MAD A/S

– Synes du også, at der nu skal lægges kræfter i at støtte alternativerne til det nuværende landbrug?

– Synes du også, at vi skal kæmpe for sunde fødevarer, der produceres under hensyntagen til jorden og dyrene?

–Synes du også, at det er på tide at det, der foregår i det industrielle landbrug i Danmark afsløres?

Så kan du her læse mere om et filmprojekt, der har sat sig for at lave en dokumentarfilm, der netop har ovennævnte mål.