Kategoriarkiv: Beskæftigelse

Solenergi-sektoren skaber jobs 10 gange hurtigere end andre sektorer

Here comes the sunAf Bodil HM Olsen

Fra 2012 til 2013 blev der skabt 20% flere jobs i den amerikanske solenergiindustri. Til sammenligning var den generelle jobvækst i USA kun på 1.9%. 142.000 amerikanere er ansat indenfor solenergi, og man regner med at der vil blive skabt 22.000 flere jobs i denne sektor i 2014, ifølge en rapport fra The Solar Foundation.

Solenergi skaber jobs i egne af landet, der ellers er særligt hårdt ramt af arbejdsløshed, og lønningerne indenfor området er gode i forhold til amerikanske standarter. Installatører tjener det samme som faglærte elektrikere og VVs’ere.

I USA er det blevet betydeligt billigere for kunderne at opsætte solpaneler, og det har sat ekstra gang i solindustrien.

Præsident Barack Obama har som mål at USA i 2020 skal bruge dobbelt så meget vedvarende energi i elektricitetsproduktionen.

The Solar Foundation er en non-profit organisation, der arbejder med forskning og uddannelse inden for solenergiindustrien.

Du kan læse mere her

 

Venturefond giver penge og rådgivning til socialøkonomiske virksomheder

MEC_SocialKapital

Af Bodil HM Olsen

Den Sociale Kapitalfond investerer i og rådgiver virksomheder, der giver udsatte mennesker i Danmark mulighed for at få et arbejde. Både nonprofit- og for-profitvirksomheder kan ansøge fonden om investering og rådgivning. De arbejder med at udvikle viden om, hvordan virksomheder kan være både sociale og økonomisk bæredygtige på samme tid.

Fonden arbejder på tre områder:

I samarbejde med Trygfonden investerer de kapital (typisk 2-4 mio. kr.) og kompetencer i etablerede virksomheder, der målrettet skaber muligheder for udsatte grupper.

De hjælper etablerede socialøkonomiske virksomheder med at skabe bedre resultater ved hjælp af udviklingsmidler (typisk 100.000 kr.) og rådgivning.

De yder opstartshjælp til sociale iværksættere via et intensivt udviklingsprogram, 100.000 kr. i opstartshjælp og mulighed for yderligere udviklingsmidler. Dette projekt af støttet af VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN.

Der er lige nu åbent for ansøgninger til  Social StartUp, der begynder i august 2014. Ansøgningsfrist er d. 2. juni 2014. Du kan hente ansøgningsskema og læse mere her

Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond. Den blev etableret af TrygFonden i 2011.

 

 

 

Der er penge i lortet

MEC_SenegalAffald

 

Af Bodil HM Olsen

Hvad nu hvis man kan få en bedre fødevareforsyning, sikre indkomst til landets befolkning, forhindre rydning af landets skove, få en sundere valuta- og betalingsbalance, hindre sygdomsspredning samtidig med at man løser et affaldsproblem. Lyder det som en lidt for optimistisk positiv nyhed? Måske, men det er det forsøg Senegal vil gøre ved at lade landets risbønder gøde markerne med affald fra landets stadigt voksende storbyer.

Det giver bedre fødevareforsyning, fordi den rigelige forsyning af spildevand fra byområderne er nemt tilgængeligt, billigere end importeret kunstgødning og det endda kan sikre afgrøderne i tørketider.
Med større selvforsyning af ris og gødning reducerer landet importen af ris, der sammen med den reducerede import af kunstgødning giver en sundere valuta- og handelsbalance.
Når spildevandet indgår i økosystemet som gødning, undgår man den potentielle sygdomsspredning som afføring og andet menneskeskabt affald kan medføre.
Strå og andre biprodukter fra risproduktionen kan bruges til at producere såkaldt ”grønt kul”, der kan bruges som alternativ til træ og trækul, og man kan derved undgå behovet for at fælde skovene.
Bønderne bliver sikret et indkomst og byerne får løst et affaldsproblem.

 

Du kan læse mere om hvad World Watch Institute skriver om det spændende projekt i Senegal ved at klikke her

Miljøministeriet støtter danskernes grønne ideer

MEC_GroenneIdeer
Af Bodil HM Olsen

Miljøministeriet har uddelt 65 millioner kroner til forskere, ingeniører og virksomheder til udvikling af ideer, der både kan løse danskernes miljøproblemer og på sigt kan blive til eksportvarer.
Et af de støttede projekter har til formål at sænke luftforureningen fra busserne i København. Et andet projekt skal skabe en reduktion i den skadelige kemi i der anvendes ved tøjproduktion, og et tredje skal arbejde med genanvendelse af ressourcerne i danskernes affald.

Pengene til projekterne stammer fra Program for Grøn Teknologi, der uddeler penge til projekter indenfor områderne kemi, vand og klimatilpasning, ressourcer og affald samt luft og støj.

Kilde: Miljøministeriet

Læs mere ved at klikke her

Circolombia: Præsentation af talentfulde unge Colombianere

Det er en gruppe af 17-28 årige kunstnere der er blevet behandlet dårligt i samfundet. Historien begyndte i 1995, da Colombias Nationale Circus School, uden fortjeneste “Circo Para Todos (” Cirkus for alle “) blev oprettet til at tage unge ud af barrios og væk fra gaderne i Cali (vestlige Columbia) ved at lære dem cirkus færdigheder. Baseret på dette institut blev Circolombia Company i England så grundlagt i 2006, for kandidater fra Circo Para Todos. Det producerer shows og tilbyder også kunstnere til tredjeparts produktioner Halvdelen af overskudet går til cirkus skolen i Colombia.
Dare Devil stunts og utrolig akrobatik udført på baggrund af Cali er en af ​​de mest slående forestillinger for deres banebrydende succes.
Mere information: www.circolombia.com
                            www.urban-circolombia.com

Af Rupal

Landbrugs Succeser I Afrika

 

Verdensbanken har udgivet en moppedreng af en bog om succes-historier fra Afrika. “Yes Africa Can” hedder den og dens 500 sider fortæller gode historier om 23 lande, som ikke har olie, Men har haft mere end 4% i årlig vækst siden 1995. Afrikas landbrug er generelt ikke en succes-historie, selv om det mange steder går lidt bedre end før.
De tre første kapitler handler om gamle kendinge i dansk bistand: Tanzania, Uganda og Mozambique, men der er også succeshistorier. Bogens markante eksempler er Kenya og Malawi.
De to beretninger viser, at Afrikas småbønder reagerer hurtigt og de udnytter de muligheder, de har. Lav produktivitet er ikke et grundvilkår, men langt hen ad vejen et resultat af utilstrækkelig politisk og økonomisk samfundssatsning.
Budskabet er at Afrikas småbønder er fornuftige folk.
Kilde: http://go.worldbank.org/OFD841GU60
Læs Mere: http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/afrikas-smabonder-er-fornuftige-folk

af Rupal

Pedalkraft knækker nødder i Guatemala

Majskornene kværnes og tøjet bliver vasket rent med pedalkraft. I Guatemalas højland har en cykelsmed sat pedalkraft bag de daglige gøremål og gjort livet nemmere for mange fattige.
Læs mere på information.dk

Vindmøller sender tusinder i arbejde

Danmark får flere tusinde nye arbejdspladser foræret, efter at der nu er sagt god for, at danske Dong Energy skal bygge verdens største vindmøllepark til havs ud for Anholt.

Det spår bl.a. Ernst & Young, der i en rapport vurderer, at det drejer sig om hele 6000 nye job under opførelsen af den gigantiske havvindmøllepark.

Læs mere på dr.dk