Kategoriarkiv: Arrangement

Økologi til musikken

MEC_MusikOeko

 
Af Bodil HM Olsen

På musikfestivalen NorthSide kan man nyde en økologisk burger og skylle efter med en økologisk fadøl samtidig med, at man nyder musikken. Festivalen har altid haft fokus på bæredygtighed. Sidste år samlede de ind til en genetablering af et mere end 30.000 m2 stort regnskovsareal, hvad der størrelsesmæssigt svarer til festivalpladsen.  De trykker plakaterne på miljøvenligt stenpapir og de lokker gæsterne til at gå eller cykle til festivalpladsen ad en såkaldt Japansk sanserute, de har skabt langs Brabrandstien. I år har de sat alt ind for at forplejningen på festivalen er så økologisk som muligt. Samtlige boder vil servere økologisk mad i en eller anden grad, så forplejningen samlet set vil være 70 procent økologisk. Dette bliver kontrolleret i samarbejde med Økologisk Landsforening

Projektleder i Økologisk Landsforening, Dorthe Kloppenborg fortæller, at det eksempelvis er med til at skåne hele 75 liter grundvand for rester af sprøjtegifte, hver gang madboderne bruger bare ét øko-æg i deres retter.

– NorthSides økologi-initiativ er helt klart det mest ambitiøse, vi har set hidtil på en dansk festival. Og det er virkelig imponerende, hvor høje økologiprocenter madboderne har opnået. Forhåbentlig vil nogle af de spisesteder, der ikke arbejder med økologiske råvarer til dagligt, også overveje at fortsætte med det efter festivalen, siger Dorthe Kloppenborg.

 

Kilde: Økologisk Landsforening og www.northside.dk

 

 

 

Kør 9500 km på en liter benzin

MEC_ShellEcorace
Af Bodil HM Olsen

Det er resultatet når man udfordrer 3000 studerende fra 26 lande til at designe og bygge den bil, der kan køre længst på 1 liter benzin.

Her bliver materialer, opfindsomhed og ingeniørkunst presset til det yderste, og kan dermed bane vejen for fremtidens hyper-energieffektive biler.

Fra DTU, der har deltaget i konkurrencen gennem flere år,  siger man at målet for dem er at vise omverdenen, at biler allerede i dag kan gøres væsentligt mere brændstoføkonomiske ved korrekt prioritering og brug af viden og teknologier, der allerede eksisterer.

Shell Eco Marathon er verdens største konkurrence for studerende. Reglerne er simple. De studerende skal designe og bygge en bil , der kan køre ufatteligt langt på hvad der svarer til 1 liter benzin eller 1 KWh. I Rotterdams gader skal de dyste mod andre studerende, om at  køre flest km/L.  Lige nu kan de bedste  brintbiler køre, hvad der omregnet svarer til 9500 km på en liter.

Danmark deltager igen i år i Shell Eco Marathon med 3 hold ingeniørstuderende fra henholdsvis DTU, Aalborg- og Aarhus Universitet. Sidste år vandt DTU kategorien for små bybiler med ethanol som brændstof og Aalborg Universitet fik en 4. plads med deres brintbil også i kategorien for små bybiler.

Konkurrencen er delt op i to klasser. Prototype, hvor al fokus er på energieffektivitet og derfor ikke på passagerernes komfort. Og Urban Concept – små bybiler, hvor der også fokuseres på praktisk design. Bilerne er herefter delt op i syv underkategorier efter drivmiddel: benzin, diesel, brint, el, solcelle, gas eller ethanol.

Shell Eco Marathon afholdes hvert år i både Europa, USA og Asien. Den europæiske version bliver i år afholdt d. 15.-18. maj i Rotterdam.

 

Fagmesse for grøn energi i Polen

Der er nu åbent for tilmelding til den store årlige begivenhed.

Af Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Polen er et land, som stadigt har et stort potentiale for vedvarende energi og den er et vigtigt led i landets energiforsyning. Derfor holdes der hvert år en erhvervsmesse – RENEXPO® Poland – arrangeret af REECO Poland Sp., hvor forhandlere kan udstille deres produkter i forskellige kategorier. Det drejer sig blandt andet om biogas, vindenergi, solenergi, varmepumper og vandenergi.

RENEXPO® Poland er også et omdrejningspunkt for den politiske udvikling omkring vedvarende energi, fordi der bliver afholdt konferencer, hvor der bliver diskuteret lovstof, som skal udvikle området. I det hele taget er der lagt et tæt fagligt program med mange oplevelser og muligheder på fagmessen.

Næste gang der afholdes International Renewable Energy Trade Fair – RENEXPO® Polander 17-18.10.2012 i centret i Warszawa.

Også danske virksomheder og andre interesserede er velkomne til at deltage. Hvis man vil vide mere, kan man skrive til info@reeco-poland.pl. eller se RENEXPO® Polands hjemmeside.

Læs mere:

http://www.renexpo-warsaw.com/targi.html?&L=1

Fredsdag i dag

Af Rupal Pandya og Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Høje Taastrups Sprogcenter fejer FN’s internationale Fredsdag i dag d. 21.september i samarbejder med CISV Denmark. Alle kursisterne og alle lærerne deltager. Det fejes på Blågårds Plads. Alle kommer klædt i hvid tøj og vil bage en kage for Peace of Cake kagebord.

Peace Day har sat et mål for den 21.september 2012. Det er at mindske volden på alle niveauer. Den 21.september skal være a Global Day of Truce.

Læs Mere: www.peaceoneday.org

http://www.cisv.dk/

Kendte maler for Afrika

U-landsbistand kan være mange ting. UNICEF indsamler penge ved at sælge kunst malet af kendte danske musikere.

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

ARRANGEMENT: Rasmus Seebach, Xander, Anne Linnet, Poul Krebs med flere står bag malerier, der kommer på udstilling og auktion fra onsdag d. 7. september.
Indtægten går ubeskåret til børn i den tørkeramte provins Karamoja i Uganda. Projektet er en del af UNICEF By Randers.

I perioden 7. – 25. september er der mulighed for at erhverve sig et maleri af en kendt dansk kunstner, skriver Randers kommune og UNICEF By Randers i en pressemeddelelse. I alt 13 danske musikere har hver malet et maleri for at hjælpe underernærende afrikanske børn. Målet er, at billederne bliver solgt på en netauktion på QXL. I perioden 7. – 18. september udstilles alle 13 malerier hos Den Utraditionelle, St. Voldgade 7 i Randers. – Der er fernisering onsdag d. 7. september, kl. 13.00 til 16.30. Og fra tiden 20. – 25. september udstilles et udvalg af malerierne også i Randers Storcenter.

Læs mere:
http://www.unicef.dk/nyheder/nyhed/randers-er-aarets-unicef-i-2011www.qxl.dk

http://www.qxl.dk/

Mediefestival sætter spot på ulande

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

UDDANNELSE: Den første udgave af Ørecomm Festival – arrangeret af forskningscenteret Ørecomm – sætter under titlen ’Agency in the Mediatized World’ spot på samspillet mellem medier, kommunikation og social forandring.

Festivalen begynder i Malmö med et åbent tredages seminar den 9.-11. september og fortsætter i København med en konference den 12. september, hvor der vil være fokus på brugen af sociale medier i udviklingslandene.

Ørecomm er forankret på Roskilde Universitetescenter (RUC) i Danmark og Malmö högskola i Sverige. Programmet for festivalen omfatter 40 oplægsholdere/forskere fra 20 lande. Derudover vil bl.a. IMS, SIDA, UNICEF og UNDP være repræsenteret.

Læs mere:

http://www.ruc.dk/

http://www.orecomm.net/

 

Stor Eid-fest i København

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

KULTURUDVEKSLING: Københavns Kommune og VerdensKulturCentret på Nørrebro forvandler Eid fra en muslimsk højtid til en stor københavnerfest, når begivenheden fejres for tredje gang i hovedstaden.
Det sker på Nytorv på Strøget torsdag d. 1. september kl. 14 – 20, fremgår det af en presseomtale.
Indgangen til Eid-festen går gennem en tunnel, hvor Jacob Holdt, Marcelo Lerer og Ahmed Krauser viser foto-udstillingen “Fra fordomme til respekt”.

- Jeg er glad for, vi kan være med til at fejre Eid på en åben plads midt i København, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
– Dér, hvor traditioner mødes, opstår noget nyt. Og når vi mødes på tværs, får vi aflivet fordomme og begynder at kunne bruge Københavns mangfoldighed aktivt, siger hun.
Man kan også opleve indisk tempeldans til klassisk arabisk musik, Bollywood-dansende børn fra Global Kidz, Nørrebronx Kickboksere, ansigtsmaling for børn og meget mere.

Open World Cafe I Cameroun

En ny verdensomspændende cafe-koncept er ved at brede sig. Det handler om fremme af sund livsstil og fremme en holistisk tilgang,.Cafeen byder på ernæringsrigtige fødevarer og giver rum til workshop om personlig udvikling, ledelse og bæredygtighed. Cafeen findes i øjeblikket i Sverige, Brasilien, Indien og Spanien. For nylig blevet åbnet en i byen Yaounde ‘i Cameroun.
Den nye facilitet tilbyder faglig uddannelse for ledige unge og til at uddanne underpriviligerede børn, der bor i byens slumkvarterer og landdistrikter.
Christina Søderberg, leder af kommunikation på Open World Foundation siger: “Nogle af de største beslutninger er blevet gjort over en kop kaffe, så vi synes, en café er et godt tredje sted efter, at kontoret og hjemmet.”
Mere information: http://www.openworldcafe.com/
af Rupal

Grøn hverdag søger testfamilier

Foreningen Grøn Hverdag søger 30 familier fra alle egne af landet til at deltage i et forsøg med at leve så bæredygtigt som muligt.

Hvor svært er det at blive “en bæredygtig borger”? Det vil Grøn Hverdag forsøge at afdække i løbet af 2011. Foreningen vil undersøge, hvilke blokeringer den enkelte oplever i hverdagen for at kunne tage de nødvendige skridt mod en bæredygtig livsstil. I den forbindelse søger de 30 testfamilier, som vil deltage i et landsdækkende forsøg på at leve så bæredygtigt som muligt gennem tre måneder.

Kontaktpersonen er Jørgen Martinus på: martinusmail@gmail.com, og det er ham, man skal skrive til, hvis man vil være med.

Se mere på www.gronhverdag.dk