Forfatterarkiv: Bodil Olsen

Solenergi-sektoren skaber jobs 10 gange hurtigere end andre sektorer

Here comes the sunAf Bodil HM Olsen

Fra 2012 til 2013 blev der skabt 20% flere jobs i den amerikanske solenergiindustri. Til sammenligning var den generelle jobvækst i USA kun på 1.9%. 142.000 amerikanere er ansat indenfor solenergi, og man regner med at der vil blive skabt 22.000 flere jobs i denne sektor i 2014, ifølge en rapport fra The Solar Foundation.

Solenergi skaber jobs i egne af landet, der ellers er særligt hårdt ramt af arbejdsløshed, og lønningerne indenfor området er gode i forhold til amerikanske standarter. Installatører tjener det samme som faglærte elektrikere og VVs’ere.

I USA er det blevet betydeligt billigere for kunderne at opsætte solpaneler, og det har sat ekstra gang i solindustrien.

Præsident Barack Obama har som mål at USA i 2020 skal bruge dobbelt så meget vedvarende energi i elektricitetsproduktionen.

The Solar Foundation er en non-profit organisation, der arbejder med forskning og uddannelse inden for solenergiindustrien.

Du kan læse mere her

 

19-årig har udviklet metode til at rense verdenshavene for de store mængder plasticaffald

MEC_RenseAffaldHavet1Af Bodil HM Olsen

Den 19-årige Boyan Slat, stifter og chef for The Ocean Cleanup har opfundet en metode, som han mener kan rense verdenshavene for det skadelige plasticaffald.

Metoden som Boyan Slat har udviklet udnytter de naturlige roterende havstrømme, der på engelsk kaldes gyres. Store flydende barrierer, der er vinklet så de opsamler plasticaffaldet og koncentrerer det på et sted, gør  det muligt og relativt nemt at samle affaldet op med store skibe. Opsamlingen skal ske i intervaller på halvanden måned, og på den måde skulle man kunne rense f.eks. det store stillehavsaffaldsområde på 10 år.

Andre har tidligere eksperimenteret med at opsamle affaldet med net, men det er en meget omkostningstung metode og den er skadelig for fugle- og dyreliv i og omkring havet, fordi dyrene bliver fanget i nettet sammen med plasticaffaldet.

Når plasticaffaldet er opsamlet, kan det genanvendes og f.eks omdannes til olie, hvilket kan være med til at finansiere processen.

Globalt produceres der hvert år mange millioner kilo plastic, og en del af dette ender som plasticaffald, der flyder rundt i verdenshavene til stor skade for fugle- og dyreliv. Man regner med at mindst en million havfugle og flere hundrede tusind havpattedyr dør hvert år på grund af denne plasticforurening. Plasticaffaldet bliver båret rundt af de store havstrømme. Nogle steder samler det sig i store affaldsøer (se billedet herunder) mens det andre steder er mere spredt. Affaldet samler sig specielt i de områder hvor havstrømmene roterer(se billedet nederst i artiklen).

Du kan læse mere om The Ocean Cleanup på deres hjemmeside her                                        Nyeste pr. 10.10.2018: Læs her.

MEC_Plastik_braendstof

 

 

 

 

 

 

MEC_RenseAffaldHavet2

Genbrugsdæk sparer 1.3 millioner gummitræer om året

MEC_ReddeGummitraeAf Bodil HM Olsen

Den tyske dækfabrikant Continental har med deres nye fabrik Contilifecycle, ny teknologi og nye arbejdsprocesser gjort det muligt at spare gummi fra 1.3 millioner gummitræer om året. De genanvender omkring 4000 tons gummi fra brugte dæk og derved spares der 2400 tons nyt gummi.

Den nye produktionsprocess reducerer fabrikkens CO2 udledning. Continental har lanceret en vision der, udover deres økonomiske mål, har mål for klima- og miljøarbejdet indenfor alle forretningsområder i virksomheden.

Contilifecyclefabrikken blev for nogle måneder siden tildelt “The European Transport Award for Sustainability””

 

Kilde: teknikogviden.dk

Her kan du købe dagligvarer uden at skabe affaldsbjerge af indpakningsmaterialer

MEC_OriginalUnverpacktAf Bodil HM Olsen

I butikken Original Unverpackt (original uindpakket) kan man købe alle sine daglige fornødenheder, men undgå al den pap, plast, flamingo og hvad vores dagligevarer ellers normalt er indpakket i. Varerne opbevares i butikken i kasser eller store beholdere med dispenser, og man medbringer selv passende beholdere til de forskellige varer.

Det kræver en smule planlægning, men hvis man ikke selv har fået nogle beholdere med, kan de lejes i butikken eller man kan bruge de genanvendelige papirposer de tilbyder i butikken. Til gengæld slipper man for at slæbe bunker af indpakningsmaterialer ud til skrald, man kan nøjes med at købe varerne i de mængder man har brug for og man skåner miljøet.

Hver dansker producerer ca. 8 kg affald om dagen i gennemsnit. Det svarer til at danskerne samlet set producerer ca. 15,5 millioner tons affald om året og de danske affaldsmængder er stigende. Den samme gør sig gældende i flere lande i EU og globalt. (kilde: Miljøministeriet)

Butikken ligger i Berlin, Tyskland

Du kan læse mere her

 

 

Den første jakke i verden lavet af miljøvenligt plantebaseret nylon

 

 

 

MEC_OliejakkeAf Bodil HM Olsen

Nylon bliver normalt fremstillet af råolie, men den danskejede virksomhed Yeti har som de første i verden lavet en jakke af olien fra ricinusplanten. Ricinusplanten bruges også til at udvinde amerikansk olie af, og det er en meget nøjsom plante, der dyrkes på brakjord og ikke kræver meget vand. Jakken er fyldt med Yetis såkaldte Crystal Down™. Dunene kommer udelukkende fra europæiske farme og der er garanti for både kvalitet og dyrevelfærd.

Yetijakken af plantebaseret nylon har fået navnet Mode og har vundet den prestigefylde Red Dot Design Award.

Virksomheden Yeti blev grundlagt i Østtyskland i 1983 på et tidspunkt, hvor det faktisk ikke var tilladt at drive selvstændig virksomhed i DDR. Men på grund af deres kvalitetsprodukter, blev de alligevel tolereret. Virksomheden kom på danske hænder i 2005 og de sælger produkter primært til ekstremsport og friluftsliv.

Den miljøvenlige jakke kommer i handlen i 2014

Du kan læse mere her

Økologi til musikken

MEC_MusikOeko

 
Af Bodil HM Olsen

På musikfestivalen NorthSide kan man nyde en økologisk burger og skylle efter med en økologisk fadøl samtidig med, at man nyder musikken. Festivalen har altid haft fokus på bæredygtighed. Sidste år samlede de ind til en genetablering af et mere end 30.000 m2 stort regnskovsareal, hvad der størrelsesmæssigt svarer til festivalpladsen.  De trykker plakaterne på miljøvenligt stenpapir og de lokker gæsterne til at gå eller cykle til festivalpladsen ad en såkaldt Japansk sanserute, de har skabt langs Brabrandstien. I år har de sat alt ind for at forplejningen på festivalen er så økologisk som muligt. Samtlige boder vil servere økologisk mad i en eller anden grad, så forplejningen samlet set vil være 70 procent økologisk. Dette bliver kontrolleret i samarbejde med Økologisk Landsforening

Projektleder i Økologisk Landsforening, Dorthe Kloppenborg fortæller, at det eksempelvis er med til at skåne hele 75 liter grundvand for rester af sprøjtegifte, hver gang madboderne bruger bare ét øko-æg i deres retter.

– NorthSides økologi-initiativ er helt klart det mest ambitiøse, vi har set hidtil på en dansk festival. Og det er virkelig imponerende, hvor høje økologiprocenter madboderne har opnået. Forhåbentlig vil nogle af de spisesteder, der ikke arbejder med økologiske råvarer til dagligt, også overveje at fortsætte med det efter festivalen, siger Dorthe Kloppenborg.

 

Kilde: Økologisk Landsforening og www.northside.dk

 

 

 

Det bliver lettere at få godkendt miljøvenlige bekæmpelsesmidler i Danmark

MEC_MiljovenligbekaempelseAf Bodil HM Olsen

Nye regler gør det lettere for virksomheder at få tilskud, når de skal ansøge om at få godkendt alternative og miljøvenlige bekæmpelsesmidler. Miljøminister Kirsten Brosbøl håber at det vil få flere virksomheder i gang med at udvikle midler der ikke belaster miljøet.

Miljøministeriet har samtidig ansøgt EU om at godkende natron (der normalt bruges til bagning) som middel mod svamp i frugt og grønt. Selvom midlet er miljøvenligt er det ikke lovligt for avlerne at bruge det lige nu.

– Jeg vil gerne have, at det bliver lettere for frugtavlere at bekæmpe svampe og skadedyr uden omkostninger for miljø og sundhed. Derfor håber jeg, at vores ansøgning til EU også kan være med til at få flere konventionelle frugtavlere til at omlægge til økologi, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Kilde: Miljøministeriet

 

 

 

 

 

 

Venturefond giver penge og rådgivning til socialøkonomiske virksomheder

MEC_SocialKapital

Af Bodil HM Olsen

Den Sociale Kapitalfond investerer i og rådgiver virksomheder, der giver udsatte mennesker i Danmark mulighed for at få et arbejde. Både nonprofit- og for-profitvirksomheder kan ansøge fonden om investering og rådgivning. De arbejder med at udvikle viden om, hvordan virksomheder kan være både sociale og økonomisk bæredygtige på samme tid.

Fonden arbejder på tre områder:

I samarbejde med Trygfonden investerer de kapital (typisk 2-4 mio. kr.) og kompetencer i etablerede virksomheder, der målrettet skaber muligheder for udsatte grupper.

De hjælper etablerede socialøkonomiske virksomheder med at skabe bedre resultater ved hjælp af udviklingsmidler (typisk 100.000 kr.) og rådgivning.

De yder opstartshjælp til sociale iværksættere via et intensivt udviklingsprogram, 100.000 kr. i opstartshjælp og mulighed for yderligere udviklingsmidler. Dette projekt af støttet af VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN.

Der er lige nu åbent for ansøgninger til  Social StartUp, der begynder i august 2014. Ansøgningsfrist er d. 2. juni 2014. Du kan hente ansøgningsskema og læse mere her

Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond. Den blev etableret af TrygFonden i 2011.

 

 

 

Paven kaster sig ind i kampen for miljøet

MEC_PavenogMiljoe

Af Bodil HM Olsen

I en tale i sidste uge til en større forsamling i Rom opfordrede paven alle  til at passe på naturen og blive “skaberværkets vogtere”. Budskabet kom sammen med en kraftig advarsel om, at de globale klimaforandringer potentielt kan få katastrofale følger. Paven taler og tolker naturligvis ud fra sit religiøse ståsted, men er alligevel helt i tråd med førende klimaforskere og miljøorganisationer, og han bliver lyttet til blandt mennesker der måske ikke nødvendigvis er særligt åbne overfor den slags budskaber.

– Hvis vi ødelægger skaberværket , vil det ende med at skaberværket ødelægger os, sagde pave Frans.

Han koblede desuden opfordringen til at passe på miljøet med en opfordring til social bevidsthed og fællesskabsfølelse.

– Skaberværket er ikke noget vi som mennesker kan eje og bestemme over; Og det er endnu mindre noget der kan være ejendom for de udvalgte få – en elite. Skaberværket er en gave. En vidunderlig gave som Gud har givet os, så vi kan tage os godt af det og bruge det til alles bedste, og altid med stor respekt og taknemmelighed, sagde paven.

Pavens tale kommer efter en fem dage lang konference med titlen: “Sustainable Humanity. Sustainable Nature, Our Responsibility” Her havde den katolske kirke samlet en række mikrobiologer, jurister, økonomer, filosoffer, astronomer og andre eksperter for at diskutere, hvordan den katolske kirke kan bidrage til at løse problemer der opstår i forbindelse med klimaforandringerne.

 

Du kan læse mere her

 

Danmark kan omstilles til 100% vedvarende energi nu, siger energiministeren

Af Bodil HM Olsen

De teknologier vi har til rådighed i dag er tilstækkelige til at Danmark kan køre på 100% vedvarende energi. En scenarierapport som Energistyrelsen har lavet viser desuden, at det kun vil være lidt dyrere end hvis vi fortsætter med at bruge fossilt brændstof. Merudgiften kommer hovedsageligt fra  transportsektoren, hvor de teknologiske løsninger stadig er dyre.

Hvis Danmark går i gang med denne omstilling, vil vi ikke kun leve op til klimaforskernes anbefalinger. Luftforureningen i byerne vil falde betragteligt. Støjen fra vejene vil blive reduceret, når bilerne kører på el. Vi vil bevare vores uafhængighed af energiimport fra uroplagede dele af verden. Vi vil udbygge den førerposition indenfor grøn energiteknologi, der alene i 2013 indbragte Danmark 38 milliarder i eksportindtægter og mange grønne arbejdspladser i landet, vurderer klima-, energi- og bygningsministeriet.

Danmark skal satse på grøn energi og gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg.

Kilde: Klima-, Energi og Bygningsministeriet.