Her har islam indrettet sig efter kulturen – og ikke omvendt

Det arabiske forår startede i Tunesien. I dag er der – modsat de lande som foråret spredte sig til – stadig forår i Tunesien. Hvor kulturen andre steder indretter sig efter islam, er det her islam der indretter sig efter kulturen. En kultur der er styret af et stærkt civilsamfund, der ønsker demokrati, ligestilling, ytringsfrihed. Forhold der f.eks. sætter sig igennem i ændret lovgivning der giver muslimske kvinder ret til at gifte sig med ikke-muslimske mænd og hvor 47% af de valgte ved sidste lokalvalg er kvinder. 

Landet har dog stadig meget at slås med i form af f.eks. høj arbejdsløshed og dårlig økonomi. Men centralt er imidlertid at der er et vågent civilsamfund der presser på for en anstændig ledelse. Læs mere her.