Veje lavet af solpaneler er bæredygtige i mere end en forstand

MEC_Solcelleveje
Af Bodil HM Olsen

Det bilglade land USA er dækket af enorme arealer af veje og parkeringspladser, hvis de alle var belagt med solcellepaneler ville de kunne dække hele landets energibehov og mere til. Lyder det som en vanvittig ide?

Det amerikansk opfinder-par, Scott og Julie Brusaw, tog det som en spændende udfordring at udvikle en ide som ingen troede kunne lykkes. De har arbejdet på den i otte år, og nu er de ikke langt fra målet. Deres prototype på et stykke solcellevejbelægning er netop blevet testet og har bestået prøven. Solcellevejen er lavet af specialglas udviklet til at kunne bære den tunge trafik, overfladen skal have den rette friktion og de skal kunne modstå at tunge ting bliver tabt på dem. Prototypen har installeret varmekilder, så de kan smelte sne og is om vinteren, der er LED-lys der lyser midterstriben op og sensorer der kan udsende advarsler, hvis for eksempel et dyr går på vejen længere fremme.

Man kan støtte projektet ved at deltage i deres crowdfunding på Indiegogo. De vil undgå storinvestorer så lang tid som muligt, så de selv har fuld kontrol over projektet. De ønsker nemlig ikke kun at lave bæredygtige veje, de har også som mål at anvende genbrugsmaterialer og holde produktionen så miljøvenlig som muligt, skabe job i hjemlandet i stedet for at outsource, sørge for at skabe god atmosfære på arbejdspladsen osv. De frygter at en storinvestor eller aktionærer kunne tvinge dem til at flytte fokus fra disse bløde værdier og over på profitmaksimering alene.

Du lan læse mere her

 

En tanke om "Veje lavet af solpaneler er bæredygtige i mere end en forstand"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>