Stor Eid-fest i København

Af Rupal Padya og Cecilie Dahlerup

KULTURUDVEKSLING: Københavns Kommune og VerdensKulturCentret på Nørrebro forvandler Eid fra en muslimsk højtid til en stor københavnerfest, når begivenheden fejres for tredje gang i hovedstaden.
Det sker på Nytorv på Strøget torsdag d. 1. september kl. 14 – 20, fremgår det af en presseomtale.
Indgangen til Eid-festen går gennem en tunnel, hvor Jacob Holdt, Marcelo Lerer og Ahmed Krauser viser foto-udstillingen “Fra fordomme til respekt”.

– Jeg er glad for, vi kan være med til at fejre Eid på en åben plads midt i København, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
– Dér, hvor traditioner mødes, opstår noget nyt. Og når vi mødes på tværs, får vi aflivet fordomme og begynder at kunne bruge Københavns mangfoldighed aktivt, siger hun.
Man kan også opleve indisk tempeldans til klassisk arabisk musik, Bollywood-dansende børn fra Global Kidz, Nørrebronx Kickboksere, ansigtsmaling for børn og meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *